Kontaktperson:
Torben Juul Christensen (næstformand)
Fussingsvej 8, st.
2300 København S
Telefon 32 59 64 76
Fax 32 59 64 72

Følgende beretninger er baseret på interview med deltagere i MFD (Moral Foundation for Democracy -Demokratiets etiske Grundlag) og skrevet med deres tilladelse enten under eller lige efter kurset ”Træning af trænere” i Police Training Centre i Hasting i december 2005. På grund af historiernes meget personlige indhold er navnene udeladt.

Fra én mand til hele søværnet
En søofficer fortæller: Efter at have deltaget i MFD-kurset i januar 2005 begyndte jeg at praktisere ”tid til eftertanke og udvikling”, også kaldet ”Stilhed og ærlig snak” med mit mandskab.

Vi mødtes 3 gange om ugen i 3 uger, og det fungerede godt.

Efter nogen tid spurgte en af de menige mig, hvor jeg havde lært ”dette her”. De fortsatte: ” Vi kan se, du er blevet anderledes, du er nu altid på dit kontor, hvor du løser problemer og henter folk ind til ”en snak” for at hjælpe dem”.

Et af resultaterne er, at mine folk ikke mere kommer for sent på arbejde. Tidligere kunne de godt komme en hel time for sent. De fortalte mig, at årsagen var, at de ikke havde noget at lave. Jeg bad dem om at tænke på deres land, og hvad det betød for landet. Jeg sagde også til dem, at de ville have det dårligt, hvis de ikke arbejdede en hel dag for deres løn. 3 af de mest besværlige mænd er efterfølgende blevet meget lettere at arbejde sammen med.

Min overordnede officer deltog i MFD-kurset i september 2005. Da han kom tilbage til vores base, var han meget tilfreds og sagde: ”Jeg har lært noget meget vigtigt, noget som vil gøre mig til en bedre leder”.

Officeren udtrykte, at han var meget glad for, at jeg skulle deltage i kurset ”Træning af trænere” nov./dec. 2005. Jeg planlagde straks, hvad min overordnede officer og jeg kunne gøre sammen. Min tanke er, at vi skal videregive den træning, vi har fået til vores officerer sammen med vore seniorofficerer ved alle 4 af søværnets baser i S.L.

Hævn eller kærlighed til mit land og til verden
Officer fra RSLAF (luftvåbnet) beretter:
I 10 år havde jeg et svært liv. Jeg oplevede rædslerne under borgerkrigen.

Jeg kommer fra det sydlige Sierra Leone. 1992 gik jeg i 6. klasse i en skole i Bo. Min landsby ligger tæt ved grænsen til Liberia. Jeg var til stede da oprørerne kom, og jeg så dem skyde min bror på 15 år. Selv slap jeg væk og tog tilbage til Bo. Oprørerne hærgede hele området og nedbrændte alt også vores hjem.

Senere kom jeg på landbrugsskole udenfor Bo, men i 1994 blev skolen brændt ned af oprørerne. Jeg flygtede til Freetown og begyndte igen på landbrugsskolen der.

I 1997 var der et militærkup. Vi studenter demonstrerede i gaderne imod juntaen, som blev ledet af Johnny Paul Koroma. Oprørerne og soldaterne (det er svært at sige hvem) stoppede demonstrationen og jog os væk.

Nogle af os tog til et lokalt hospital, hvor vi prøvede at skjule os på sygeplejerskernes kollegium. Vi blev jaget bort, og mange blev dræbt, deriblandt min bror, som gik på sidste år på universitetet. Jeg ved ikke, hvem der dræbte ham, eller hvordan det skete, men jeg har fået 3 navne. Et år senere fik vi at vide, hvor de havde begravet ham. Jeg selv og mange andre blev arresteret og sat i fængsel. Vi blev slået, men blev sluppet ud efter 2 uger.

Jeg måtte væk, og det lykkedes for mig at komme til Guinea. Der blev jeg behandlet dårligt, så jeg flygtede til Liberia, hvor jeg var i en flygtningelejr i adskillige måneder 1997/1998. Jeg vendte tilbage til Freetown, da der kom en ny regering og fik min eksamen i 1998.

Oprørerne kom igen i 1999. Jeg var på det tidspunkt hos min onkel, hvor jeg var vokset op som søn af familien.

Jeg sad i dagligstuen, da nogle oprørere kom stormende ind, og skød min onkel gennem hovedet, så hjernen sprøjtede ud.

Senere samme år, da rebellerne endelig var borte, blev jeg optaget som kadet og begyndte min militære uddannelse. Jeg gjorde det ikke af kærlighed til mit land, men kun fordi jeg tænkte på at få hævn. Jeg havde meget mørke tanker i de år. Jeg tænkte kun på at få hævn.
 

Min mor og far er begge i live. Min mor som bor i Bomen er stadig traumatiseret. Hun kan ikke komme over tabet af min ældste bror. Jeg vil prøve at sende hende på rekreation og håber, det vil hjælpe.

Min far bor i vores landsby. Jeg har en broder og en søster tilbage.

Det var først, da jeg deltog i MFD kurset januar 2005, at jeg begyndte at blive fri af mine mørke tanker og ønsket om hævn. Kurset ændrede hele min opfattelse, hele mit sind. Nu begynder jeg at se, hvad jeg kan gøre for dette land og for verden. Jeg har fået et positivt livssyn takket være MFD.

Familie og Venner
Jeg var meget barsk overfor min kone og mine børn. Jeg drak også for meget vin sammen med mine venner og havde en lidenskab for kvinder. Jeg brugte for mange penge på at drikke, og når jeg fik for meget, tævede jeg mine børn uden grund.

I løbet af januarkurset i MFD 2005, hvor jeg lærte om forvandling og moralske normer, forstod jeg, at jeg ikke havde været god ved min familie.

Så en dag kaldte jeg familien sammen og spurgte om deres syn på min opførsel. Til min forbløffelse var min ældste søn modig nok til at sige: ”Far når du er fuld, slår du os uden grund, og nu er vi bange, så snart vi ser dig”. De ord chokerede mig virkelig, og jeg spurgte min kone, hvad hun tænkte om mig. Hun svarede, at drengen havde ret. Hun blev også vred, når jeg slog børnene, men hun var bange for at sige det til mig af skræk for selv at få bank.
I det øjeblik bad jeg Gud om at forvandle mit liv. Jeg bad om, at kunne ændre min opførsel, og nu er jeg en forandret mand.

Et andet problem drejede sig om nogle venner, som jeg havde opgivet. De spurgte om nogle af dem havde gjort mig uret. Jeg sagde, det havde de ikke. Jeg besluttede at blive anderledes og lade den lille indre stemme tale til mig. Så nu har jeg en fredelig og lykkelig familie og bruger mine penge rigtigt sammen med dem.

MFD har omstruktureret mit familieliv gennem forvandling. Som professor John Mloti siger: Hvis du ikke bliver forandret, vil forandring ændre dig. Nu giver jeg den samme ideologi videre til mine venner, så de også kan forandre sig og tage sig bedre af deres familier.

Længe leve Moral Foundation for Democracy  - Demokratiets etiske Grundlag.

You must be the change you wish to see in the World.
(Mahatma Gandhi)