Til forsiden Til forsiden

Kontaktperson:
Torben Juul Christensen (næstformand)
Fussingsvej 8, st.
2300 København S
Telefon 32 59 64 76
Fax 32 59 64 72

Infofolder, april 2006
April 2007
>Venskabsforeningen >Aktiviteter >April 2007

Håb for Sierra Leone

Artiklen er skrevet til  Y's Men Internationals medlemsblad ”Gongonen” og bringes  med redaktørens tilladelse.

I juli skal landet vælge ny præsident. Hope-Sierra Leone er besluttet på, at det skal være et ærligt valg, et mønster for resten af Afrika.

Det er en stor vision.
I Ordsprogenes Bog i Det gamle Testamente står der: ”Uden syner/visioner forvildes et folk.” (kap. 29, 18)

Hvordan arbejder man på at virkeliggøre visionen?

I januar blev en kampagne for et ærligt valg, ”A Clean Election Campaign”, lanceret ved et møde i ”English House” i Freetown.

100 gæster deltog, heriblandt 20 fra pressen. Hele den øverste politiledelse, ca 15 mennesker, var til stede. (Ledelsens sædvanlige onsdagsmøde var aflyst af samme grund.)

Repræsentanter for de to store partier, regeringspartiet og oppositionen, deltog. Politikere af alle afskygninger har udtrykt glæde over at have et neutralt forum til at sætte focus på et ærligt valgs principper. Kampagnen blev formelt ”skudt igang” af generalsekretæren for The National Organisation of Women, dr. Nana Pratt.

Ud til nationen                                               
Efter lanceringen af Clean Election Campaign (CEC) blev John Bangura, der er initiativtageren til CEC, interviewet af bl.a. FNs radio (Radio UNAMSIL). To dage før lanceringen  havde Radio UNAMSIL en to og en halv times udsendelse om kampagnen med åben telefon. Der blev ringet fra hele landet med væsentlige og udfordrende spørgsmål, der blev besvaret af en af landets kendte journalister, Majama Tallok( med tilnavnet DJ Base), støttet af John Bangura. Den følgende dag blev hele udsendelsen genudsendt.

Citizen Radio (kendt for sine kritiske programmer) lavede en såkaldt ”jingle”,et tre minutters indslag med sætninger fra kampagnen som ”Det er på tide at udøve din demokratiske ret...” ”No fighting ..” ”Not give, nor receive bribes.” ”Give your vote to the person, you trust!”  Denne jingle blev gentaget fire gange om dagen i Citizen Radio såvel som i Radio UNAMSIL.  Hope-Sierra Leone nævnes 7 gange i denne jingle

Mens dette skrives, er ca. 30 topfolk blandt pressen og de politiske partier samlede til et tre dages seminar, hvor man drøfter de grundlæggende principper ved et demokratisk valg. Seminaret åbnes af formanden for Sierra Leone's Sandheds- og Forsoningskommission, biskop Humper.

Samtidig er 20 officerer fra politi og hær sammen med civile i færd med som konsulenter (vi ville sige ”rejsende højskolelærere”) at rejse ud til byer og landsbyer til møder og seminarer for at undervise i demokratiets etiske grundlag.

[Venskabsforeningen] [Nyt] [Aktiviteter] [Foto MFD 2] [April 2007] [Udsagn] [Hope-Sierra Leone] [Fotos] [Materialer] [Bliv medlem] [Generalforsamling] [Anbefalinger] [Om foreningen]